Voersaa PetanqueKlub genopstår

Voersaa Petanqueklub var på tegnebrættet af Frilev Pedersen i 2002, og blev stiftet i 2003!
Klubben blev “opgivet” i 2008, idet Frilev ikke længere ønskede at være formand, og det var i øvrigt problematisk at stille med nok spillere til de lokale turneringer!
Klubben holdt til hos Voersaa IF, og benyttede lokaliteterne der mod behørig betaling!
Da klubben nedlagdes 2008 blev banerne fjernet!

Det er nu – her i efteråret 2020 – tanken, at lade Petanqueklubben genopstå, idet der er åbnet mulighed for at etablere en bane på Borgerforeningens grund.

Banen bliver 6 x 15 meter, og er lige p.t. afmærket på grunden, mellem kastanjetræer m.m. – og ligger faktisk rigtigt frankofilt. En godkendt bane måler 4 x 15 meter, men til dagligt spil kan den måle 3 x 12, hvorfor vi med den planlagte bane kan have 2 baner at spille på, hvis vi lige lægger et brædt imellem, der afgrænser dem. 

Det er ikke intentionen med klubben, at den som i gamle dage skal deltage i turneringer, hverken her eller der! Den er udelukkende tænkt lokalt med henblik på samvær og hygge, og som en del af Borgerhusets liv og aktiviteter.

I forbindelse med et annoncering på byens hjemmeside og via mail, fik jeg pludseligt overleveret en plasticpose indeholdende bilag m.m. fra dengang – og sågar en bankbog til Dronninglund Sparekasse med et indestående – senest noteret i 2010 – på kr. 2.808,22.
Med det som motiverende udgangspunkt forsøges nu at genoplive klubben og håbefuldt er der beboere i byen, som gerne vil være med dertil.

Det er tanken, at hvert medlem ved stiftelsen og indmeldelse i klubben betaler kr. 100,- så banen med de forhåndværende midler in mente og de nye indskud, samt hjælp til etablering af banen kan realisere dette lille hyggelige og sociale projekt.

Vi får planlagt de dage, hvor vi vil mødes/spille og har i den forbindelse tilgang til Borgerhuset, hvor hver enkelt spiller fra gang til gang betaler kr. 10,- for benyttelsen af faciliteterne der. Borgerforeningen lægger øl/vand i køleskabet, som kan købes for kr. 10,- pr. enhed. Der betales direkte med mobilepay til Borgerforeningen, som da tillige med “benyttelsesgebyret” får en lille indkomst derved.  

I respekt for de oprindelige stiftere synes jeg at klubbens logo skal bibeholdes!

Mere information følger snarest, men først og fremmest beror det på interessen for at melde sig ind og genstifte Voersaa Petanqueklub.

Ser frem til et væld af mails fra interesserede medstiftere.  

MVH Bent Ahlgreen – foreløbigt stiftende formand.
Tlf. 9837585 – mail: bentahlgreen@gmail.com

PS. Klubben har sin egen lille del af byens hjemmeside under foreninger! Og den tilføjes snarest flere informationer!

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.