Voerså Museum har fået en bemærkelsesværdig gave

Det er ikke hver dag, at effekter fra den daværende Voerså Kro vender tilbage til byen, men ikke desto mindre har Voerså Museum med tidligere formand for Voerså Byudvikling Gynther Mølgaard som “mellemmand” fået overleveret en lampet i form af en stødtand, som har hængt på Voerså Kro, da denne i sin tid blev drevet af den navnkundige kaptajn Gunner Hjort.
Historien om elefantstødtanden har afdøde redaktør/ildsjæl på Voerså Bladet, Ditlev Emil Pedersen skrevet så fint om i en artikel i selvsamme blad under overskriften Kaptajn Hjort og tyskerne. Du kan læse artiklen her Voersaa Museum.
Kort fortalt har arvingerne efter tidligere borgmester i hedengangne Sæby Kommune, Aage Neergaard’s søn Poul Myhrmann Neergaard  – Birthe Neergaard Andersen og Mogens Neergaard- overgivet stødtanden til museets ejendom – og som en herligt minde til alle i byen om en tid, som var. Og tak for det.
Stødtanden var oprindeligt tiltænkt igen, at skulle besmykke en ny bygning på krogrunden, men så vidt er vi endnu ikke kommet med en sådan, og den vil nok realistisk set være i mere trygge omgivelser på Voerså Museum.

 

   

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.