Voerså Butikshus – Så kom byggetilladelsen!!

En så glædelig tilladelse for fortsættelse af vores købmandsprojekt!
Dette ikke mindst foranlediget af hele den positive backup fra alle jer anpartshavere! Tusinde tak for jeres vedholdende tro på projektet!  
Og for de som måske har været lidt afventende med hensyn til om vores købmandsprojekt nu også blev til noget, så er det nu en kendsgerning!
Men vi kunne fortsat godt bruge lidt ekstra midler, således de i arbejdsgruppen som knokler med at få projektet til at hænge sammen økonomisk ikke, skal sidde og “fedte med” om der kan spares en stikkontakt eller en vandhane, og da ikke mindst priserne på byggematerialer generelt er steget eksplosivt, så denne opfordring til at du/I som endnu ikke har tegnet en anpart – nu måske forhåbentlig vil tegne en anpart, og til de som allerde har måske ovenikøbet en ekstra af slagsen! 
Du kan hjælpe os sikkert i mål, således vi ej heller behøver at trætte vores lokale og endog meget fleksible håndværkere med hændervridende forsøg på besparelser ved at tegne dig for en anpart eller en ekstra en af slagsen her!
Og jo flere anparter vi får tegnet jo bedre bliver den samlede økonomi til gavn for Butikshuset, købmanden og dig/jer, – og for byen som helhed!

Med venlig hilsen – Bent Ahlgreen – Bogholderiet – Voerså Butikshus ApS

NB! Du kan også donere et beløb via MobilePay: nr 41021 til Voerså Borgerforening med bemærkning: “Butikshuset”, hvorefter Borgerforeningen får mulighed for køb af ekstra anparter, hvis udkomme på et tidspunkt kommer såvel Borgerforeningen som byen til gavn. (Borgerforeningen har foreløbigt fået købt en ekstra anpart foranlediget af disse bidrag, – og 1000 tak for det!) 

   
 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.