Betingelsen for, at et sponsorat er fuldt fradragsberettiget er, at der gives value for money: Der skal altså ydes en reklameværdi, der modsvarer sponsoratets størrelse. Klubben/foreningen sender, præcist som Hans beskriver, en faktura enten med eller uden moms. Fakturaen bogføres som en reklameomkostning.
Sponsoratet skal virke naturlig i forhold til virksomhedens aktiviteter i øvrigt: Landsdækkende virksomheder har brug for landsdækkende opmærksomhed, mens virksomheder, som alene arbejder i lokalområdet naturligt hovedsageligt vil sponsere lokale aktiviteter. Sponsoratet skal desuden være givet alene af hensyn til virksomhedens interesser (f.eks. goodwill, reklame, omdømme), og ikke af private interesser.