Voersaa er et lille fiskerleje i Vendsyssel med 520 indbyggere (2023), beliggende ca. 14 km fra Sæby. Byen ligger i Region Nordjylland og hører til Frederikshavn Kommune.
Navnet “Voersaa” kommer af Voers Å der udmunder her. I udkanten af byen ligger Danmarks længste mole.
Byens historie
Voersaa er en gammel by som kan skrive sin historie tilbage til omkring år 1328, i en skrivelse fra 31 August, hvor 2 riddere med deres væbnere på Kong Valdemars befaling har tilvurderet et gods i Voersaa (Worthæsaa) i Albæk sogn.
Byen er en gammel havn hvorfra der har været drevet fiskeri fra siden tilbage til vikingetiden. Op gennem tiderne har der været en livlig trafik, især ved det gamle overgangssted, hvor der opstået et behov for bespisning og overnatning. Derved opstod Voersaa Kro. Ifølge analer begyndte kroen for omkring 300 år siden. Desværre brændte kroen ned Lørdag d. 26 August 2006, hvorved et stykke historie og en perle i byen gik tabt.
Byens kendetegn
Voersaa er idag især kendt for sine Vandcykler og for Kano sejlands på Voer Å. Der er mulighed for at sejle med kanoerne omkring udlejningsstedet i midtbyen eller man kan få kanoerne isat fra forskellige steder langs Voer Å, hvor der er en række isætnigssteder.
Desuden ligger Stensnæs Reservatet på nordsiden af Voer Å ved udløbet. Der er udsigt til reservatet fra sydsiden af Åen, hvor der er opsat informationtavler om hvilke trækfugle og standfugle der kan observeres i reservatet.