Velkommen til Voersaa
På vegne af Voersaa by vil vi fra Voersaa Borgerforening gerne byde dig (og din familie) velkommen til Voersaa.
Uanset, om du allerede bor i byen og ”bare” har skiftet fra lejer til ejer-bolig, om du har erhvervet dig et (andet) hus i området. Eller om du er nytilflyttet ejer eller lejer, så vil vi med denne symbolske hilsen, takke dig for at valget faldt på vores område.
Vi syntes selv vi har beliggenheden, naturen, havet, åen, vuggestue, børnehave, skole, idrætshal og ikke mindst et rigt foreningsliv.
Vi vil opfordre dig til kigge på vores foreninger om de har et tilbud der er interessant for dig (spejder, lokalhistoriske forening, fodbold, badminton, kajak, sumba, whist osv.) og benytte dig af tilbuddene.
Du kan følge nærmere med omkring aktiviteter i byen og området på nærværende website, facebook (https://www.facebook.com/9300voersaa/) og på Østkystens Guld. Nu og da orienterer vi også med informationsbreve, som vi omdeler.
Har du godeidéer eller synes du, der er noget vi mangler at gøre eller kan gøre bedre, og hvor du mener at kunne bidrage, er du også meget velkommen til at kontakte os personligt eller via mail voersaaborgerforening@gmail.com.
I Voersaa Borgerforening søger vi, efter bedste evne at virke for foreningens vision om at understøtte og udvikle en attraktiv bosætning i byen og omegnen.
Borgerforeningens styrke og muligheder for såvel at bibeholde sammenhængskraften i byen og vedligeholde traditioner som at skabe nye tiltag afhænger imidlertid helt af antallet af medlemmer deri, og indsatsen der ydes af såvel bestyrelsen som af de kræfter, der melder sig under fanerne,
Vi vil derfor opfordre til at du støtter vores arbejde gennem arbejdsindsats eller ved at melde dig ind i foreningen, og meget gerne begge dele. (Læs mere under medlemsskab)
Med venlig hilsen
Voersaa Borgerforening