Anpartshaver? Spørgsmål og svar!

1. Vil jeg som anpartshaver hæfte for driften af købmandsbutikken?
 
 
2. Hvad sker der med min indbetaling, hvis projektet ikke bliver til noget?

Indbetalte beløb tilbageføres til dig på den konto, som du har oplyst i forbindelse med registreringen til ejerbogen. Tilbagebetaling vil ske, hvis det ikke måtte lykkes at tegne det nødvendige antal anparter for at kunne realiserer projektet.

3. Kan jeg bruge min pensionsopsparing til køb af anparter?

Ja, det kan du under visse forudsætninger; men den problemstilling anbefaler vi, at du kontakter dit pengeinstitut for at få rede på.
 
 
4. Hvorfor får jeg ikke et fysisk anpartsbevis?
 

Ejerbogen er det juridiske “dokument”, som hele tiden beviser ejerskabet. Og det bliver også heri evt. senere ejerskifter bliver registreret.

Selskabet vil bl.a. på netbank løbende få fortegnelse over alle køb og antal.

5. Skal jeg angive særlige information når jeg indbetaler via banken?
 

Vi får besked om hvem der er “indbetaler”, men ikke automatisk oplysninger om man indbetaler for andre eller flere. Derfor er det vigtigt for en korrekt registrering, at du som indbetaler giver os besked hvis du indbetaler for flere anpartshaver eller på vegne af en anden anpartshaver. Dette gør du i feltet “Bemærkninger” i forbindelse med oprettelsen af din overførsel.

Du kan få fradrag for dit tab på anparter og aktier, men hvornår har du et tab?

Når vi investerer i store børsnoterede selskaber, så bliver SKAT, som udgangspunkt, helt automatisk informeret om vores tab og gevinster på baggrund af indberetninger fra vores bank eller børsmægler.

Der er forekommer dog ingen automatiske indberetninger i forbindelse med investeringer i aktier og anparter i selskaber, som ikke er noteret på en børs. Det betyder, at du som udgangspunkt selv har ansvaret for, at informere SKAT om den økonomiske aktivitet, der forekommer i forbindelse med investeringen.

Det har du for det første, når det selskab du har investeret i, lukker ned eller går konkurs. Har du eksempelvis investeret 125.000 kr. ved stiftelsen af et ApS, som senere lukker ned eller går konkurs, så har du tabt din investering på 125.000 kr. og det er lige præcis det tab, som du kan få et skattefradrag for.

Et tab kan også opstå, hvis du har solgt dine anparter, for mindre end det du selv har betalt for dem. Hver dog opmærksom på, at anparterne sælges til markedsværdien.

Hvis du har haft et tab, så skal det anmeldes til SKAT. Fradraget vil blive givet i din aktieindkomst og du vil herefter få udbetalt skatteværdien af tabet. Når tabet trækkes fra i din aktieindkomst, så betyder det, at du får 27% fradrag på de første 54.000 og 42% af alt derover (2019-tal).