KONTORHJÆLP SØGES – HURTIGST MULIGT!!!

KONTORHJÆLP SØGES – HURTIGST MULIGT

Kære læser af vores website og vores nyhedsmail!

Grundet usædvanlig travlhed på kontoret beder vi – i Borgerforeningen, Byudviklingen og Voerså Butikshus ApS om din assistance hurtigst muligt!
Vi har en række nært forestående begivenheder i form af en generalforsamling, en ekstraordinær generalforsamling og ikke mindre end en stiftende generalforsamling!

Når vi skal informere om sådanne begivenheder er mail jo en herlig opfindelse, men det fordrer jo, at man har folks mailadresser – og den rigtige vel og mærke, og at man har styr på hvem, der skal informeres om hvad!

Borgerforeningen sender løbende en Nyhedsmail afsted, når vi har nyheder, som vi gerne vil informere om! Og det gør vi til de, som enten har oprettet sig som modtager deraf, eller til de, som vi har tilladt os oprette på baggrund af de informationer, som vi har via vores medlemslister og de senest aktuelle forhåndstegninger af anparter i Købmandsprojektet!

Vi har netop fornyet tilmeldingsformularen for modtagelsen af Nyhedsmail. Nyt på denne er 3 felter, som du bedes afkrydse eller undlade at afkrydse alt afhængig af, hvad du er medlem af eller har ”involveret” dig i! På den måde behøver vi kun at vedligeholde en database og ikke 3!

Du finder tilmeldingsformularen her, som vi beder dig udfylde på ny, eller hvis du ikke hidtil har oprettet dig – så gøre det nu, således vi får såvel de nye som eksisterende oprettet med nedenstående informationer i vores database.

Er du medlem af?: (x hvis ja)  Borgerforeningen /Byudviklingen /Købmandsprojektet

Så derfor beder vi dig venligst oprette dig eller ajourføre dine informationer snarest belejligt, da det vil være en kæmpehjælp for os i tiden som kommer!

(I det øjeblik du trykker på tilmeld, vil der samme sted komme en kvitteringstekst i grønt)

Med venlig hilsen – og på forhånd en stor tak for hjælpen!

Borgerforeningen/Byudviklingen/Voerså Butikshus ApS

PS. Volder det problemer, så send gerne en mail til bent.ahlgreen@gmail.com

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.